Det middelalderlige Danmark var ubetinget et skattesamfund, hedder det i konklusionen til dette første bind (af fem) af en dansk skattehistorie. Fremstillingen ses ret snævert fra skattens side, som i det første bind behandles fra de ældste tider og frem til perioden efter Valdemarerne, nemlig 1340. Da der kræves et velorganiseret samfund, måske endda en centralmagt for at kunne opkræve skat, bliver værket også brudstykker af centralmagtens historie. Myndighedernes opfindsomhed med nye skatter har til alle tider været betydelig og skatteyderne har tilsvarende været kendetegnet ved vrangvillighed og krumspring i den modsatte retning, og i sit velskrevne og godt illustrerede bidrag giver forf en minutiøs og grundig gennemgang af alle de forskellige skatter, der fandtes i perioden. Der indgår en del lokalhistorie i værket, da landsbyer m.v. ofte indgår i aftalerne om f.eks. et klosters skattefrihed. Værket kan ses i sammenhæng med Dansk toldhistorie, (1987-1990) og Dansk pengehistorie, (1968), som hver på deres måde bidrager til Danmarkshistorien.