Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Danske covers 1955-1985


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med særudstilling på Randers Kunstmuseum 10.10.2008-15.1.2009.

Billedværk med ca. 200 danske pladecovers med oplysninger om ophav, titel, pladeselskab, årstal og hvem der står bag pladens coverdesign, og om hvorvidt coverdesign er kunst eller blot skal sælge varen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2008

af

af

Birgit Hald

d. 27. okt. 2008

Bogen kan læses og gennemblades med fornøjelse både af alle os der har lyttet til danske LP-plader inden for pop og rock i perioden og af yngre folk med hang til gamle vinylplader.

Det er dansk rockhistorie set fra billedsiden, og det er da også billederne af covers med oplysninger om ophav, titel, pladeselskab, årstal og hvem der står bag pladens coverdesign, der fylder størstedelen af bogen. I et indledende kapitel sætter musikforsker Charlotte Rørdam Larsen fra Aarhus Universitet udviklingen i periodens coverdesigns ind i den kulturhistoriske sammenhæng ud fra en række eksempler. Den efterfølgende billedkavalkade er inddelt i temaer som fx Leg med portrættet, Folkemusikkens nye udtryk, Feminisme på forsiden samt Punk, og Gasolin, Shu-Bi-Dua og TV-2 har hver deres eget afsnit. Afslutningsvis sætter kunsthistoriker Finn Terman Frederiksen fra Randers Kunstmuseum spørgsmåltegn ved, om man kan tale om kunst i forbindelse med pladecovers og ved hvilke kriterier, man i så fald kan bruge for at afgøre det. Begge forfatterne vurderer endvidere forholdet mellem cover og indhold på fem udvalgte plader. Bogens layout er pænt, covers tydeligt gengivet, og den sorte forside forestillende en vinylplade uden cover er flot og skærper nysgerrigheden.

Danske covers kan ses på en særudstilling på Randers Kunstmuseum fra d. 10. oktober i år til 15. januar 2009.

Bogen har kun et udsnit af periodens udgivelser med, men den kommer godt rundt om alle de populære genrer og giver mange gode, nostalgiske gensyn.


Weekendavisen

d. 14. nov. 2008

af

af

Anders Boas

d. 14. nov. 2008


Kunstmagasinet Janus

2010, nr. 2

af

af

Else Sloth

2010, nr. 2