Bøger / faglitteratur / kogebøger

Danske fisk fra hav til bord


Beskrivelse


Baggrundsviden om fisk og deres anvendelse og håndtering i køkkenet samt 161 opskrifter på fiske- og skaldyrsretter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2013

af

af

Lars Ovesen

d. 3. dec. 2013

Låneren der er ude efter en anderledes fiskekogebog, får med denne sine behov dækket til fulde. Derudover er låneren der ønsker viden om danske fisk også tilgodeset.

En fiskekogebog der tager anderledes fat og dette bestemt ikke på nogen dårlig måde. Bogen er opdelt i to overordnede afsnit, første afsnit beskriver danske fisk samt deres levesteder i danske farvande, og andet afsnit tager så fat på tilberedningen af ovenstående. Denne tilgang til madlavning tiltaler mig rigtig meget, og det fungerer glimrende. Forfatteren øser ud af sin mangeårige erfaring med fisk samt tilberedning af fisk. Jeg har allerede på nuværende tidspunkt haft stor fornøjelse af bogen, både som kogebog men også som fiskeopslagsværk. En anden ting der tiltaler mig er, at ved hver fiskeart, der beskrives i første afsnit, er der direkte henvisning til opskrifterne i andet afsnit. Selve bogen er udgivet i hardback kvalitet og indeholder en række mere eller mindre vellignende tegninger af nævnte fisk.

Umiddelbart er jeg ikke stødt på andre fiskekogebøger der har lignende tilgang til emnet. Men for yderligere inspiration se: Dansk gastronomi, der er udkommet i en andenudgave i 2010.

En meget bemærkelsesværdig og spændende kogebog. Jeg kan kun give bogen mine varmeste anbefalinger, og tror ikke det er en titel der kommer til at samle støv på hylderne.


Politiken

d. 15. dec. 2013

af

af

Kjeld Koplev

d. 15. dec. 2013