Bøger / skønlitteratur / dramatik

Das Unheimliche


Beskrivelse


Skuespil. Elsa, som er selvstændig erhvervsdrivende og Kevin, der er læge, bor sammen med den oversete og indelukkede søn Uri. På Uris 10 års fødselsdag krakelerer familien, og Uri bliver ignoreret indtil han forsvinder. 4 roller. Varighed: Ca. 75 min.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2014

af

af

Per Månson

d. 21. nov. 2014

I en tilsyneladende harmonisk lille familie føler barnet, Uri, sig noget overset. Det kommer til fulde til udtryk på hans 10 års fødselsdag, hvor han helt ignoreres indtil han forsvinder. For øvede skuespillere.

Mor Elsa, der er selvstændig erhvervsdrivende med en kollektion af erotisk undertøj, Far Kevin, der er læge og sønnen Uri bor i deres arkitekttegnede villa. På Uris 10 års fødselsdag begynder familiebilledet og hele historien at krakelere, og da Kevins gamle universitetslærer uventet dukker op, falder alt fra hinanden. Line Mørkeby har skrevet en del nyere dramatik. Dette stykke blev sat op af Teatret Katapult i Århus 2013. For 4 skuespillere - 3 voksne og en rolle som fremmeligt 10-årigt barn.

Det er et svært stykke med mange lag for voksne skuespillere. Replikkerne er mundrette, men tjener nok bedst ved at blive fortolket af erfarne skuespillere.

Jeg har ikke læst og kan ikke finde et lignende stykke. Mørkeby bevæger sig dramatisk ad mange spor - senest en minimusical Ung blond pige, der dog også har alvorlige temaer.