Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De blå-gule djævle - en knaldhård sæson


Beskrivelse


Pokalkampen mod lokalrivalerne fra VfB nærmer sig, men midtbanedirigenten Niko er ikke med ved træningen. Hans far har givet ham fodboldforbud, fordi han forsømmer skolearbejdet. Men hjælpen kommer fra en helt uventet side.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2013

af

af

Ole Laursen

d. 7. feb. 2013

Målgruppen er de 9-12-årige drenge og piger. Bogen er med sin smalle tekst, luft mellem linjerne og tegninger ganske læsevenlig. De rigtig gode læsere vil måske synes, bogen er for hurtigt læst.

Andet bind i De blå-gule djævle. Holdets styrmand, Niko, kommer ikke til træningen, da hans far har givet ham "fodboldforbud". Det skyldes hans manglende indsats i skolen. Gode råd er dyre, men Moritz' sidekammerat i skolen, Rebekka, kommer overraskende Niko og holdet til undsætning. Men Moritz begynder også at mærke et stik af jalousi. Det er endnu en gang en både let læst og velskrevet bog af Nahrgang. Vi hører igen om hovedpersonen Moritz' lidt anstrengte forhold til faderen efter forældrenes skilsmisse. "Kampreferaterne" er troværdige og spændende. Den velskrevne tekst er tilsat en diskret humor. Andet bind lever op til de lovende takter fra det første.

De fleste fodbold-serier er skrevet af mænd i modsætning til denne. Pigerne spiller også en større rolle i bogen, end det ellers ses. Spirende forelskelse og følelser af jalousi er også temaer i bogen. Dermed vil den kunne tiltale læsere af fx serien Dreamteam.

God opfølger til Moritz' nye klub. Gode kampbeskrivelser, men læseren får også et fint indblik i hovedpersonen Moritz' følelsesliv, som indebærer spirende forelskelse, jalousi og besværet efter forældrenes skilsmisse.