En dreng

Tomas Lagermand Lundmes tidligere romaner, Forhud, (1998) og Nation Lisbeth, (2001) handler på en eller anden måde om forskruet seksualitet. Dette aspekt er også en ingrediens i denne historie om en drengs egen beskrivelse, i jeg-form, af sit liv fra 7- til 14-års alderen. Denne lille roman, skrevet i minimalistisk kortprosa, er inddelt i tre afsnit. Som 7-årig oplever han, at forældrene flytter fra hinanden, - om moderens alkoholisme er årsag eller konsekvens er ikke klart. Som 10-årig udskrives han fra hospitalet, hvor han er opereret for forhudsforsnævring, og som 14-årig står han alene på gaden. Undervejs udsættes han for seksuelt misbrug. Det er et meget belastet miljø drengen kommer fra. Moderen drikker og har tilfældige mandlige bekendtskaber, faderen er stukket af og hans nye kæreste er der ikke meget ved, (selvom hun har en kat!) Mormoderen er senil, og kun morfaderen virker normal. Det er uhyggeligt stærke skildringer af et forsømt barns liv set fra børnehøjde, og det er uhyggeligt at tænke på, hvad det er forfatteren måske prøver at skrive sig ud af. Bogens tema er, desværre, meget oppe i tiden, og er et sikkert emne for mange gymnasieopgaver, - så også i den forbindelse er bogen god at have på hylden.

Læs hele vurderingen