Denne oversættelse fra engelsk kunne minde om den måde, som afrikanske fabler ofte udtrykker sig på. Den beretter om, hvordan dyrene tilpasser sig den natur, de er afhængige af. Næsehornetæder akacietræernes nederste blade og giraffen de øverste. På et tidspunkt, hvor dyrene har taget næsten alle bladene af træerne, udvikler der sig torne på grenene. Ved tornenes rod bliver der ethulrum, hvor myrerne kan leve i. Disse myrer angriber straks den forslugne giraf, der nu ikke blot bliver stukket af tornene, men også stukket af myrerne. Det betyder dog, at træerne får fred tilat blomstre og udvikle nye blade. Snart er der atter føde til dyrene - blot de spiser med omtanke. Når vinden herefter blæser hen over sletten, lyder de mange torne som fløjter. De fløjtende torneskal minde dyrene om mådehold. Illustrationerne er i varme og stærke farver, der giver en fornemmelse af Afrikas store sletter. Både giraffen og næsehornet ses i close-upsituatiorer, hvor myrernemyldrer over, isærgiraffens bløde mule og op mod øjnene. Det er er bog, der med sit pågående eksempel på dyrenes grådighed vil interessere børn fra 4 års alderen. I børnehaveklassen vil historienvære egnet til at samtale om natur og miljø på et forståeligt plan. Teksten er meget kort og kan selvlæses fra 2. klasse.