Filmen følger seks mennesker, der hver især kæmper en utrættelig kamp i den danske natur mod invasive dyre- og plantearter. På vandet, i de tætte krat, over vindblæste klitter og i de stille fyrreskove udspiller sig en daglig kamp for at fastholde tingenes tilstand i landskabets orden.