De kaldte mig Bwana

Forfatteren er landbrugsuddannet, og i 1956 fik han arbejde på en farm i Kenya omkring Nairobi. På det tidspunkt var landet præget af mau-maubevægelsens oprør; der var undtagelsestilstand og væbnede vagter mange steder. Stort set uden engelskkundskaber og uden viden om de kulturelle forhold var det noget af et skift fra det stillestående Danmark til det eksotiske Kenya, hvor englænderne var de førende; handelslivet blev varetaget af pakistanere eller indere, og den indfødte befolkning var arbejdere. Den nøgterne, lidt montone hverdagsskildring er først og fremmest præget af forfatterens egne oplevelser som forpagter, chauffør o.a. i en pionertid, hvor det drejede sig om hårdt fysisk arbejde, hvordan man agerede i de barske omgivelser med de vilde dyr, lidt om de indfødte, sygdomme og levevis. Der var forholdsvis mange danskere i området, så selskabslivet og ferieoplevelser i den flotte natur er også med. For dem, der kender Bwana, som forfatteren blev kaldt af de indfødte, eller selv har været i Kenya på samme tid, kan bogen være af en vis interesse, men for andre forbliver det for personligt. J. Klinggård: Med udsigt til Kilimanjaro (2001) har skrevet mere udførligt om den samme tid.

Læs hele vurderingen