De stjal min mor : på sporet af løgn, fortielser og tvangsadoptioner i DDR

Niveau og stil gør bogen egnet til "Virkelighedens verden/Dokumentar-hylde". Samtidig er den relevant for læsere, der interesserer sig for DDRs historie og pædagogik, eller har brug for en kildetekst om tvangsfjernelser.

Katrin Behr (f. 1967) og hendes bror blev i 1972 tvangsfjernet fra deres mor, fordi hun var regnet som asocialt element og statsfjende af DDR. Det betød en barndom med flytninger mellem børnehjem, plejefamilier og tvangsadoption. Katrin blev forståeligt nok stærkt præget af disse skift, af ikke at føle sig elsket og af sorg og uvished, fordi hun aldrig fik en forklaring på moderens forsvinden. Efter murens fald fik hun aktindsigt og kunne derved dokumentere et diktatur med en pædagogik, der tjente til at hjernevaske sin befolkning. Hun opdagede, at hun delte skæbne med mange andre børn og har startet en forening og en hjemmeside for dem. Bogen er velfortalt uden ligefrem at være en pageturner og står som et vedkommende vidnesbyrd om DDR-regimets pædagogik.

Der er ikke anden litteratur om tvangsadoptioner; det nærmeste er Tine Bryld: I den bedste mening, 2010, om grønlandske børn. Vi har en del skildringer af menneskeskæbner i DDR, specielt om opvækst og pædagogik har vi Rusch: Min frie tyske ungdom, 2005, og Hensel: Børn af zonen, 2004.

Vi har en del bøger om menneskeskæbner i DDR, men dette er den første om tvangsadoptioner. Fungerer godt som jeg-fortælling og øjenvidneskildring om en lille pige, som bliver offer for systemet.

Læs hele vurderingen

Hjertegribende drama om tvangsadoption i DDR. Sjældent har jeg læst en biografi, der er gået så dybt ind i hjertekulen. Den 4-årige Katrin bliver brutalt vækket en nat og må se sin mor blive slæbt væk...

Læs anmeldelse