Rørende og gribende roman om den ældre kvinde Misjka, som ikke længere kan bo i eget hjem eller klare sig selv, og som langsomt mister taleevnen. For læsere af varme og eftertænksomme romaner.
Stille og roligt må Misjka erkende, at hun ikke længere kan klare sig selv og må flytte på et plejehjem. Hun er også ved at miste evnen til at tale, og får hjælp af talepædagogen Jérôme, til at øve udtale, og et venskab opstår. Misjka har hverken mand eller børn og får også hjælp af sin nabo Marie. Romanen beskriver Misjkas hverdag på plejehjemmet og alt det vi mennesker skal være taknemmelige for. Kapitlerne skifter imellem at have fokus på henholdsvis Maries og Jérômes venskab med Misjka. Bogen er anden del i en romantrilogi om menneskets følelser og første del i trilogien er De loyale.
Vidunderlig humoristisk, varm og melankolsk roman som er en læseoplevelse som man ikke må gå glip af. Man lever sig helt ind i romanen og får stor medfølelse for de tre hovedpersoner. En veskrevet, sart og meget smuk roman, som kan anbefales til alle læsere som ønsker sig en roman man bliver rørt af.
Ønskes en lignende smuk, varm og rørende bog, så kan bogen Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere af Fredrik Backman anbefales på det varmeste.