Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

De uartige nisser


Beskrivelse


12 korte julehistorier om prinsesser, familieliv ved juletid og selvfølgelig nisser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2009

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 13. okt. 2009

12 julehistorier, som kan bruges til oplæsning i hjem eller institution fra 6-års alderen. Den klare røde forside med en meget hyggelig og julet illustration dækker indholdet fint.

Forfatteren kendes fra mange bøger, primært letlæsning. Her har hun allieret sig med en lige så garvet illustrator, som giver bogens små historier lige den rette juleånd med de hyggelige og julede illustrationer i glade farver i en stil, der kunne minde lidt om Vilhelm Hansens. Historierne er lige så hyggelige og traditionelle som julehistorier nu engang skal være, selv om vi ikke kun bevæger os omkring i nissesegmentet. Nej, her er også fortællinger om prinsesser, julegavetyve, en lille muslimsk pige med en dansk veninde og historier om moderne familier med moderne problemer, som den om Line, hvis nyligt skilte mor ingen penge har. En situation, som Line fikser ved at spille blokfløjte hos en juletræssælger, så hun både får skaffet en gave, et fint træ plus måske en ny mand til mor på selveste juleaften. Og det er jo præcist sådan, at vi vil have det til jul.

Bogen er i familie med Da julemanden kom i spjældet (95/46) og Julens hemmeliged og andre juleeventyr (07/04).

Traditionelt, genkendeligt og sødt er ikke fyord ved juletid, og det er da også de ord, jeg kan hæfte på denne samling, som kan bruges til at skabe julestemningen enten i en klasse eller før sengetid. Uden den sætter sig de store spor, får man historier, som ligger fint i munden og leverer hyggen for en kort stund.