Bøger / faglitteratur / idebøger

Decoupage på skønne former


Beskrivelse


Vejledning i at arbejde med decoupage på runde, buede og kantede former af flamingo. Ideer til pynt året rundt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2004

af

af

Susanne Thøfner

d. 25. mar. 2004

Forfatteren har allerede udgivet flere bøger om denne kunstart, som bl.a. Dronning Margrethe har været med til at gøre kendt og populær. I denne bog beskæftiger hun sig specielt med ting, der er lavet med styropor, også kaldet flamingo, som underlag. Her er en lang række små og store æg, stjerner og kugler, men også mere specielle genstande som obelisker og giner. Alt er sirligt og omhyggeligt udført, og de færdige genstande er lakeret mange gange, så de fremstår med en næsten glasagtig overflade. Bogen indleder med kort at beskrive de forskellige grundteknikker ved arbejdet på styropor, og herefter gennemgås de enkelte opskrifter i et mundret sprog og med helsides farvefotos af de færdige modeller. Bogen fremtræder nydeligt, og det farvestrålende omslag, der prydes af mange mindre fotos, giver et godt indtryk af bogens indhold. En varieret og gennemarbejdet bog, der især henvender sig til de personer blandt voksenbibliotekets lånere, der allerede er i gang med decoupage og ønsker nye ideer og udfordringer.