Bøger / faglitteratur

Delizia! : en stor fortælling om italienerne og deres mad


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2008

af

af

Kent Skov

d. 8. sep. 2008

Bogen er et emne for studerende i kulturhistorie eller interesserede i italiensk madtradition, men kan ikke anvendes som kogebog.

En indsigtsfuld gennemgang af den italienske madkulturs historie fra den tidligste middelalder til nutidens velbesøgte hypede slowfood messer i Norditalien. Dickie fortæller interessant og medlevende historisk dokumentarisme om udviklingen af det verdensberømte italienske køkkens historie krydret med anekdoter og historier. Han punkterer også et par myter; fx at den pragtfulde toscanske madkultur med de mange fine råvarer skulle stamme fra et "bondekøkken". I virkeligheden var det en madtradition, der blev forfinet af renæssancebyernes velstillede borgerskab med penge nok til at dyrke det. Bønderne spiste i Toscana og Italien overvejende simpel kost som de fleste steder på den tid. Men historien om pizzaens status fra en "foccacia med sovs af lidt af hvert" til en anerkendt tricolore-farvet spise lavet til og opkaldt efter dronning "Margherita" af Savoien skulle være sand nok. Bogen er opdelt i hovedkapitler baseret på centrale historiske perioder.

Dickie har også skrevet Cosa Nostra om den sicilianske mafia. Om madkultur findes en del - især om dansk/nordisk madkultur - men ikke noget nyere om det indflydelsesrige italienske køkken.

Interessant og medlevende bog om tilblivelsen og udviklingen af det italienske køkken set både som vigtigt element i lokal og europæisk kulturhistorie og indflydelsen på den moderne internationale madkultur.