Hans Henningsen, f. 1928 har i mange år haft tætte relationer til højskolebevægelsen og især Askov Højskole hvor han var forstander i 1980-1993. I denne bog giver han et personligt portræt af det oplysningsarbejde han i det meste af sit liv har været involveret i med hovedvægten på Askov Højskole. Udover portrætter af flere personer hvis navne er tæt knyttet til Askov giver bogen et glimrende historisk rids af skolen primært fra 1960 og frem til 1993 samt et spændende indblik i de ideologiske strømninger, der har været i relation til højskolerne, og det demokratiske nybrud der fandt sted i slutningen af 60'erne. Bl.a. er der et længere afsnit om Askov-konflikten, som udsprang i 1968, og som i Henningsens version bestod af mange sideløbende uoverensstemmelser. En velskrevet bog om en af vores mest kendte højskoler og af historisk interesse for både tidligere og kommende elever og folk i øvrigt som virker inden for dansk folkeoplysning. I år er tidligere udkommet Poul Engberg Askov Højskoles historie, som er en bred gennemgang af skolens historie med portrætter af flere forstandere og lærere.