Personlig analyse af demokratiets opløsningstendenser i den vestlige verdens liberale demokratier, hvor nationalisme og populisme vinder fodfæste. For alle, der interesserer sig for samtidspolitik.
Anne Applebaum er amerikansk journalist og historiker og blev i 2004 tildelt Pulitzerprisen for bogen Gulag. I nærværende bog zoomer hun ind på, hvordan især regeringerne i Polen, Ungarn, Storbritannien og USA har ladet sig forføre af det, hun kalder for "demokratiets tusmørke". Applebaum beskriver med afsæt i personlige oplevelser og anekdoter bl.a. den nye østeuropæiske autoritarisme og de antidemokratiske strømninger i Polen og Ungarn, den rolle Boris Johnsons og andre konservatives nostalgiske forestillinger om England spillede i Brexit, fake news i den digitale tidsalder og Trumps Amerika.
Interessant bog, som kommer langt mod sit mål: at undersøge og forklare, hvordan demokratiet er løbet af sporet i den vestlige verdens liberale demokratier. Bogens styrke ligger i Applebaums dybt personlige skildring af de sidste tyve års tiltagende politiske polarisering, hvor venner og allierede har vendt demokratiet ryggen.
Timothy Snyders små bøger dækker nogenlunde samme emnekreds: Vejen til ufrihedOm tyranni, der beskriver baggrunden for de farer, som demokratierne kæmper med, bl.a i form af fake news og autoritative tendenser, og Om tyranni - 20 ting vi kan lære af det 20. århundrede for at undgå totalitære regimer i fremtidenTimothy Snyders små bøger dækker nogenlunde samme emnekreds: Vejen til ufrihed, der beskriver baggrunden for de farer, som demokratierne kæmper med, bl.a i form af fake news og autoritative tendenser, og - 20 ting vi kan lære af det 20. århundrede for at undgå totalitære regimer i fremtiden.