Da Paven i Rom i 1315 gav tilladelse til at dissekere mennesker, blev der åbnet mulighed for Renæssancens og Barokkens epokegørende studier af menneskets indre. Den første store samledeanatomi, som var en rigt illustreret pragtudgave, blev udgivet i 1543 af lægen A. Vesalius. Harald Moe, dr.med. i anatomi der tidligere bl.a. har skrevet Niels Stensen (1988), gennemgår ca. 30anatomers illustrationsarbejder i Renæssancen og Barokken, heriblandt to danskere,Th. Bartholin og Niels Stensen. Hovedvægten er tolkningen af de flotte illustrationer og berømte titelstik, som medallegoriske udtryksformer symboliserede tidens menneske - og verdensopfattelse. Der gives et livfyldt billede af personerne, tiden og de meget specielle vilkår, som formede lægevidenskaben oganatomernes kunst. Det eren uforlignelig, morsom og velskrevet kunstanatomihistorie, som må vække interesse langt uden for kredsen af faghistorikere. Kunsthistorisk interesserede vil også kunneinspireres af de smukt tegnedeskeletter og muskelmænd. Tillige er det et ualmindeligt smukt boghåndværk, som til fulde yder de gamle mestre respekt. Litteraturliste.