En helt igennem barsk bog, fuld af udpenslet voldtægt og mishandling. Den unge kvinde Hanna X rejser omkring århundredeskiftet med en kvindetransport fra Bremen til Tysk Sydvestafrika (nu Namibia) efter en opvækst på et børnehjem med seksuelt misbrug. Et misbrug der siden er blevet gentaget i de forskellige pladser hun har haft. Kærligheden oplever hun først i forhold til en kvindelig medpassager, Lotte som også voldtages og siden begår selvmord. I Windhoek bliver det ikke bedre, de seksuelt underernærede kolonister mishandler hende på det grusomste, og hun ender på et kvindehjem, Frauenstein, midt i ørkenen. Hendes liv drejer sig derefter om én ting, nemlig hævn over dem der har mishandlet hende. Brink forstår at vise at alle mennesker indeholder alle følelser, både kærlighed, had og hævntørst. Hans personskildringer er nuancerede og viser at hadet og hævnen kan få dyret frem i selv de fredeligste personer, og dette er bogens force. Hanna ser sig selv som den Jeanne d'Arc hun læste om som barn. Som anfører for en hær af udstødte sorte og hvide rykker hun mod hævnen mens de myrder og brænder. Brinks bøger er ofte barske; men denne overgår de andre i vedvarende grusomhed, og skønt smuk i passager bliver den næsten uudholdelig at læse.