Den blå lotus

Her kan man se, hvordan de tidlige Tintin-albums første gang blev præsenteret for læserne i ugetillægget Le Petit Vingtième. For alle Tintin-fans fra 7 til 77 år, selv om originaludgaverne i dag snarere henvender sig til voksne end til børn.

De 9 første Tintin-historier blev oprindelig tegnet i sort-hvid og med færre billeder pr. side end i de senere farvelagte standardudgaver. Cobolt forlaget er i gang med at udgive disse historier i et udstyr, der ligger tæt på de originale fransksprogede albumudgaver, i hardcoverbind og med lærredsryg. Begge albums indeholder 4 farveplancher, som ikke tidligere har været tilgængelige i Danmark.

Mens Faraos cigarer (Originalversionen) tidligere har været udgivet på dansk i en sort-hvid version (omend i en anden oversættelse), er det første gang, "Den blå lotus" udkommer på dansk i originalversionen. Dermed får Tintin-seriens mange fans herhjemme omsider mulighed for at se, hvordan en af de bedste Tintin-historier i sin tid, dvs. i 1934-35, blev præsenteret i Le Petit Vingtième.

De 22 Tintin-albums er udgivet på mange forskellige måder, både i Danmark og i udlandet. Styrken ved de sort-hvide originaludgaver er, at de giver læseren optimal mulighed for at glæde sig over Hergés levende og livfulde streg, inden denne bliver fikseret i den klare linjes mere formaliserede udtryksform.

Læs hele vurderingen

Den blå lotus er en klassiker fra 1936, fortsættelsen af Faraos cigarer fra 1934, der senere blev omtegnet og udkom i sin nye form på dansk. Den blå lotus er ikke blevet ændret, men umiddelbart virker den ikke provokerende gennem sine holdninger. Som i Tintin i Amerika er der en satire over internationale slyngler af diverse art, der osse holder målene ved en nærlæsning af så vel billeder som tekst. Den japanske imperialisme må holde for, men den satire er både historisk og set fra en nutidig synsvinkel i orden. Og der er en venlig ironi over europæiske fordomme om kinesere, der er langt forud for den tid, bogen stammer fra. Overhodet er kineserne sympatiske og aktive mennesker i et stadigt forsvar mod fælles europæiske og japanske intriger. Billedstilen er enkel og klar som i Tintin i Amerika og der er en fin lokalkolorit over flere store kinesiske interiører og bybilleder. Den relativt komplicerede handling med ustandselige rolle- og sceneskift i forbindelse med den politiskebaggrund vil afgjort vanskeliggøre mindre læseres tilegnelse, men af lidt ældre og alle store Tintin læsere vil Den blå lotus sikkert blive modtaget med interesse og glæde.

Læs hele vurderingen

Dupont og Dupond er tilstede. Og sammen med disse også en god del humor. Men kaptajn Haddock og Tournesol mangler. Og uden disses klovnerier plejer Hergé ikke at klare sig ovenud fremragende. Men nu er Tintin-episoden Den blå lotus også bedst tjent med at tage alvorligt på tingene, da den er hentet direkte ud af 30ernes storpolitiske hverdag, konflikten mellem Japan og Kina. Hergé kommer vidt omkring i denne konflikt gennem Tintins interesse i sagen. Hovedintrigen drejer sig om handelen med narkotika. Overmenneskedyrkelsen får sig et skud for boven. Japanernes og englændernes dobbeltspil ligeledes. I et kort mellemspil gøres op med racemæssige vrangforestillinger. Selvfølgelig redder Tintin trådene ud, de onde straffes, de gode belønnes. Spændende situationer er at finde i overflod. Hergés evne til at fortælle i billeder er også her fuldkommen. Så når forlaget skriver: "På den anden side er Den blå lotus en af seriens allerbedste . .." er det ikke ganske overdrevet.DemangeTintin-læsere bliver heller ikke skuffet af dette album. Og hvis nogen skulle forledes til at tro, at Den blå lotus er Hergés sidste udspil ... Den blå lotus er fortsættelsen af Faraos cigarer og nr. 5 i den oprindelige udgivelse. Den daterer sig fra 1936. Men på trods af den ændrede verdenssituation er den stadig aktuel.

Læs hele vurderingen