Barndomserindringer fra Mors, hvor forfatteren blev født på et mindre landsted i 1924. Synsvinklen er det sygelige og lidt aparte barn, der har et særligt blik for de voksnes verden, som han efter bedste evne prøver at aflæse og forstå. Mest slående er den udvikling i levevilkår, der kan rummes i bare et enkelt liv. Når man fx hører Søndergaard fortælle, hvordan man med hestetrukket jumbe kørte på familiebesøg, tror man sig hensat til en tid for meget længere siden. Den blå sten fra bogens titel sidder på en billig fingerring, som er drengens noget usædvanlige ønske efter, at han har overstået et af mange sygelejer. Dermed anslår han bogens andet store tema: at være anderledes. Forfatteren konstaterer, hvordan han tidligt bliver tiltrukket af mandlig skønhed og foretrækker husligt arbejde frem for arbejdet med gårdens drift. Han tænker, at han er den eneste på Mors, der har det sådan, og retrospektivt undrer han sig over omverdenens tilsyneladende blinde øje. Bogen vil selvsagt have stor lokal interesse, og vil derudover kunne anbefales til de mange, der fandt glæde ved at læse Hans Edvard Nørregård-Nielsens erindringsserie Mands minde.