Bøger / skønlitteratur / roman

Den der griber efter for meget : Mazzacanis hævn


Beskrivelse


I et slumkvarter i regionen Puglia i Italien finder politiet seks lig samt et hoved uden krop. Fundet sætter gang i begivenheder, som involverer gendarmeriet, statsanklageren, lokalpolitikere og ikke mindst gangsterne Mazzacani og Mascione. Til spændingslæsere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2023

af

af

Peter Holland

d. 18. aug. 2023

I et slumkvarter i regionen Puglia i Italien finder politiet seks lig samt et hoved uden krop. Fundet sætter gang i begivenheder, som involverer gendarmeriet, statsanklageren, lokalpolitikere og ikke mindst gangsterne Mazzacani og Mascione. Til spændingslæsere.

Freelancegangsteren Mazzacani og hans ven Mascione har planer om at åbne en bedemandsforretning, men inddrages modvilligt i en sag om fundet af seks lig og et løst hoved. Det viser sig, at hovedet tilhører en mand, der blev dræbt i en tidligere fejde mellem mafiaens klaner. Kroppen er blevet fundet for længst, men uden hoved. Er der en årsag til, at hovedet dukker op nu? Noget tyder på, at der rykkes på magtbalancen mellem mafiaklanerne. Statsanklager Bounamica har en klemme på Mazzacani og Mascione og tvinger dem til at hjælpe med at løse mysteriet. Sagen afdækker politiske rænkespil, magtkampe i mafiaen og trækker tråde tilbage til Mazzacani og Masciones fælles fortid.

Det er en brutal og afstumpet verden, der åbenbares i denne mafiaroman, som er 3. bind i serien om Mazzacani. Historien viser et Italien, hvor korruptionen stortrives, og mafiaen stadig har en stor finger med i det politiske spil. Menneskeliv ikke er meget værd her. Historien har mange tråde at holde rede på som læser. Persongalleriet er lidt overfladisk.

Minder om serien om Aurelio Zen af Michael Dibdin og serien om Montalbano af Andrea Camilleri.