Den der kaster den første sten

Tredie titel i Modtryks letlæsningsserie Modpol. En flok halvstore børn mødes på biblioteket, fordi de ikke har andre steder at være. Børnebibliotekaren er helt på deres side, men hendes cheffår dem smidt ud p. g. a. klager fra voksne, der iflg. børnebibliotekarens definition er bange for de unge. Børnene kanaliserer deres vrede over de voksnes tyranni over i vrede mod enfremmedarbejderdreng, som kommer til at vælte den enes knallert. Han bliver ydmyget, og situationen tilspidses og er ved at gå over i det voldelige, da en af børnene bryder de andres trance ved atsige fra, siden står de tilbage med skammen over deres overilede og hadske reaktion. En god skildring af børnenes reaktion på uretfærdige og uforstående voksne, samtidig med at der formidles enforståelse for, hvorfor undertrykte reagerer undertrykkende over for individer, der er svagere end dem selv. Endelig berøres spørgsmålet om ansvar og skyld for de handlinger, man begår i flok. Denneddæmpede tone i bogen fungerergodt sammen med de enkelt opbyggede situationer. Bogen er verssat med åben typografi. Sproget, som for en stor del består af dialog, er mundret og let læst ogunderstøttes fint af Karen Noacks »talende« stregtegninger, som nøje følger handlingen. En god letlæsningsbog, der kan læses og har interesse fra 10-11 år.

Læs hele vurderingen

Letlæsningsbog på 34 sider med mange illustrationer. Bogen handler om en gruppe unge, som holder til på byens bibliotek, fordi de ikke har andre steder at være. De er uvenner med rockerne, deri øjeblikket dominerer ungdomsklubben. En aften bliver de smidt ud af biblioteket og går derfor i skoven, hvor de møder en fremmedarbejderdreng. Alle deres aggressioner kommer til at gå ud over ham- uden at det dog bliver en Ned med nakken sag. Personerne i gruppen er fra 11 til 15 år - og der er ikke gjort meget ud af at skildre dem individuelt. De voksne er med børnebibliotekaren som enundtagelse stupide, sure og uretfærdige. Illustrationerne er sorte tuschtegninger. Der er noget tiltalende ved tegningerne, men personerne virker marionetagtige og billederne savner dynamik. Bogener egnet til klassens time p. g. a. længden og de mange ting, der kan diskuteres ud fra bogen. Den er også velegnet til at indgå i en emnekasse om vold eller lignende til et differentieretundervisningsforløb udelteklasser. Selvlæsning fra 3. klasse - men kan også læses i 9. af svagere læsere.

Læs hele vurderingen