Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den dobbelte stjerne


Beskrivelse


Krimi. Hvad gemmer der sig i fisken, hvem er i den sorte bil med mørke ruder og hvad er der lige med den fiskekutter?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2010

af

af

Boy Olesen

d. 3. sep. 2010

Målgruppen er fra 4.-5. kl. altså fra ca. 10-11 år. Velegnet som selvlæsning.

En spændende aktionfyldt historie, hvor der sker noget konstant. Dette udtrykt i et forholdsvis letlæseligt sprog, med korte sætninger og med begrænset brug af for svære ord, og med det sædvanlige gedigne layout og udstyr. En bil bliver røvet, bogens hovedpersoner ser noget, de ikke skulle have set, en sort bil med mørke ruder, mystiske fisk i fiskekasser bliver bragt ombord på fiskekutteren, Ali bliver bedøvet og ført ud på kutteren etc. Dette er en klassisk komponeret krimihistorie, med tre børn der er modige og kvikke, som samarbejder med politiet, trods lidt misforståelser i begyndelsen, barske forbrydere med pistoler og giftgas, og en slutning, der er dramatisk, men som får bundet alle ender. Teksten ledsages af flotte, udtryksfulde farvelagte tegninger.

Forfatteren har tidligere udgivet krimier, der er sammenlignelige med Den dobbelte stjerne, og som har nogenlunde samme målgruppe fx Slangekniven, Nøglen til nr. 61, Den japanske pistol, Den hvide djævel og Den bulgarske rose.

Spændende, underholdende og god bog, der får indhold, form og udtryk til at gå op i en højere enhed.