Forfatteren, der i dag bor i Danmark, er født i 1951, giver i sine erindringer en meget fin skildring af en kinesisk barndom, som den kunne opleves i de stormfulde årtier, hvor Mao regerede. Familien bestod af 5 børn og boede i storbyen Nanchang i det sydøstlige Kina. Faderen var elitearbejder i et oliedistrikt og var kun hjemme på ferie hvert tredje år, så moderen var alene om opdragelsen af sine børn. Trods økonomisk afsavn og hårde tider formåede hun at værne om barndommen, indgive tryghed og videregive en rig kinesisk kultur. Læseren får et godt indblik i en kinesisk familie, i traditionerne, festerne, men også om at være pige, at drømme om kærlighed og ikke mindst længslen efter via uddannelse at slippe væk fra det nøjsomme liv. Maos dekreter greb også dybt ind i denne familie, Xianfeng undgik ikke at blive rødgardist og oplevede bl.a. at barndomsvennen og kæresten blev voldsomt chikaneret og til sidst dræbt. Den nedtonede beretning balancerer flot mellem den politisk kaotiske verden og den personligt reflekterende navigation. Erindringerne vil have bred appel og kan også anbefales til unge, da de øvrige kinesiske erindringer og senest Hong Ying: Flodens datter (2000) om en slumkvarterfamilie er stærk kost.