Bøger / skønlitteratur til børn

Den flade kanin


Beskrivelse


Billedbog. En hund og en rotte finder en flad kanin på vejen. De synes ikke, de bare kan lade kaninen ligge sådan dér, men hvad stiller man op med en flad kanin?

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2011

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 10. nov. 2011

Underfundig og charmerende perle af en billedbog, for de 4-7-årige og ligeså meget for voksne fans af en god historie.

Forfatterens fjerde billedbog på dansk holder samme høje standard og stil. Med sine meget enkle, stilfulde og meget karakteristiske illustrationer fortælles en fin lille underfundig historie. En hund og en rotte finder en flad kanin på vejen. De synes ikke, de bare kan lade kaninen ligge sådan dér, men hvad stiller man op med en flad kanin? Det prøver de to at finde ud af, og til sidst dukker løsningen op - nok ikke lige en løsning, som nogen ville have gættet på, men sødt og sjovt er det. Billedsiden er utroligt charmerende og historien er tegnet og fortalt med en cool og lun humor, der rammer både børn og voksne. Det er en historie om, hvordan kreativitet kan anvendes til at få det bedste ud af en tilsyneladende uheldig situation, og tilmed gøre det med stor indlevelse og stil. Slutningen er alt andet end forudsigelig og har en drejning på historien, der giver mulighed for yderligere fordybelse hos både store og små læsere. Teksten er kortfattet, enkel og mundret. Figurerne er morsomme underfundige blyantstegninger med spinkle kroppe og store hoveder, mens baggrunden er holdt i ensfarvede rolige varme nuancer.

Bogen har helt sin egen stil og stemning, og kommer rundt om emnet døden på sin egen specielle måde. Illustratoren trækker streger til Wolf Erlbruch og Antonieta Mederios.

Underfundig, charmerede og helt sin egen. Mere af det.


Jyllands-posten

d. 3. dec. 2011

af

af

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 3. dec. 2011


Berlingske tidende

d. 20. jan. 2012

af

af

Kari Sønsthagen

d. 20. jan. 2012


Weekendavisen

d. 25. juli 2014

af

af

Damian Arguimbau

d. 25. juli 2014