Bøger / skønlitteratur / to slamberter fejrer et liv i ugerninger, fyldt med affærer, fester, hemmeligheder, alkohol og sex. de går i en pool uvidende om, at vandet er skiftet ud med en ungdomseliksir. da de stiger op af poolen, har de i bogstaveligste forstand genfundet deres ungdom

Den forheksede dam


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Lisette Lund

d. 19. dec. 2018

Jeg forstår ikke meningen med at genoptrykke disse bøger af TS. Såvel deres »humuristiske« tone som de »dristige« optrin med mere eller mindre nøgne personer og ligeså »dristige« omtaler af visse dele af det menneskelige legeme virker antikveret og latterlig og ikke morsom. Handlingen er umulig at referere, men: En ældre gentleman og hans liså ældre elskerinde forynges pludselig ved et bad i dammen i haven, styrter nøgne rundt i hus og have sammen med deres fjollede japanske tjener, som glemmer, han har en bøf på panden, der går ild i bøffen, derefter i huset et eller andet sted, brandvæsenet blir tilkaldt, kan ikke finde ilden, men brandmændene farer ud og ind af huset og sengene, og hele selskabet kører rundt i byen (vist nok New York) på en stigevogn og kikker ind ad folks vinduer og får nogle til at dåne og andre til at tro, de er blevet vanvittige. På et tidspunkt falder gentleman'en i bassinet igen og blir til en baby. Hverken litterært eller humoristisk er bogen noget foret offentlig bibliotek.