Til alle voksne med trang til refleksion over livet og døden.
Forfatterens hensigt med bogen er at få læseren til at se sin egen dødelighed i øjnene. Døden er det nogenlunde eneste sikre, livet har at byde på, derfor kan det undre, at den er så tabuiseret. Det er ikke sorgarbejde eller det at forholde sig til andres død, der her er på dagsordenen, men netop det, at jeg selv skal dø. Liselotte Horneman Kragh kendes i bibliotekerne fra Døden nær : en brugsbog i nærvær omkring døende, 2011, der også uden omsvøb går løs på emnet dog fra en anden vinkel. En vigtig myte, hun afliver i bogen, er myten om en værdig død. For hvad er værdighed, når et menneske langsomt eller hastigt nedbrydes? Det er ikke nødvendigvis smukt. Vi skal ikke forvente os en smuk død. Det er med døden som med fødsler og forelskelser, man mister kontrollen og må overgive sig. Men der er mange flere dybsindige overvejelser. Det hele munder ud i en dødstjekliste, som man kan gennemgå og revidere i resten af livet samt inspiration til en mindebog. Bogen er udarbejdet med akademisk dybde, men kan læses af enhver med almindelige forudsætninger.
Et andet eksempel på en bog, der prøver at bryde dødstabuet er Hvorfor må vi ikke tale om døden?, 2011. Ligesom Under himlen over jorden : at blive ældre med mod og mening, 2011 er relevant at nævne i denne sammenhæng.
Bogen handler om vores egen personlige død og inviterer til at tænke over døden som virkelighed i vort eget liv.