Den fraktale boogie : et essay om naturvidenskaben og den nye kulturdebat

Nielsen karakteriserer selv dette store essay som »en polemisk introduktion til et forholdsvis nyt og påtrængende felt«. Nielsens værk var jo præget af hans attituderelativisme, hansverdensbillede var ikke hierarkisk, men opdelt i værdipunkter. Det var på den ene side hans udgangspunkt - på den anden side var han jo også den levende, nysgerrige intellektuelle. Så en muligopkomst af et nyt verdensbillede i forlængelse af banebrydende naturvidenskabelige opdagelser måtte interessere ham - og han måtte tage afstand fra de syntesesøgende - holistiske - tendenser, derer fulgt i kølvandet: »heling, healing«, vrænger Nielsen, Hos en lang række af dem, der ser en ny videnskab, et paradigmeskift, en holisme gro ud af kaos- og katastrofeteori, fra fraktalernesverden, i Gaia-hypotesen ser Nielsen en tilbagevenden til romantikkens organismetænkning, og han farer hårdt frem mod f.eks. Erik Dammann og W.I. Thomson og New Age-bevægelsen - men ser ogsåmulighederne i en slags sam-spil: »Enhvermere omfattende forståelse af kulturen kræver både fordybelse i teoretiske fysik og i fantastiske fortællinger. Både Bohr og Borges«. Læsbar og engagerende(men ikke for den helt forudsætningsløse) kulturdebat og hjælp til at orientere sig i dette nye område. (7 s. kommenteret litteraturfort., meget er udg. på dansk).

Læs hele vurderingen