Film / nonfiktion

Den gamle mand og åen


Beskrivelse


Giver et levende portræt af vores vandløb, og fortæller historien om, hvordan tidligere tiders udretninger og opstemninger af vandløbene var med til at forarme vandløbene, og hvordan vi i dag giver åen fri for at skabe en god natur igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2017

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 29. nov. 2017

Titlens gamle mand er den 82 årige tidligere biolog i Miljøministeriet Bent Lauge Madsen (BLM) en mand med stor viden om og markante holdninger til danske vandløb. Til voksne naturinteresserede, men leder også tanken hen på undervisning.

50 procent af de danske vandløb er i rimelig god stand, og endnu bedre: 15-20 procent er i oprindelig naturtilstand. Men mange af vandløbene har haft et "hårdt liv". Hvor de tidligere bugtede sig igennem landskabet, blev de enten reguleret med vandmøller, rettet ud eller lagt i rør for dels at skaffe landbrugsjord, der ikke blev oversvømmet, dels hurtigt at kunne bortskaffe spildevand. Gennem de sidste knap 40 år har miljøsynet ændret sig, så vi er begyndt at få naturlige vandløb igen. Pernille Semler og Bent Yde Jørgensen ejer produktionsselskabet Chilbal Film, der står bag denne film og mange andre, der sætter naturen i centrum. Filmen kan også ses på www.vimeo.com mod betaling.

Interessant film om vandløb i Danmark, deres nuværende tilstand og de problemer, der er blevet dem påført. BLM er er entusiastisk formidler med markante holdninger, og filmen kommer godt rundt om emner som udretning, vandmøller og interessekonflikter mellem forskellige grupperinger.

Mange bække små (også fra Chilbal Film) handler om naturbeskyttelse i vandløb, søer og åer.