Bogen er på den ene side et essay om Jørgen Leths digtning, men er i ligeså høj grad et filosofisk essay, der handler om det gode liv og hvordan man kan leve sit liv fyldestgørende. Derfor henvender essayet sig til den tænksomme læser, der ikke vil spises af med en decideret selvhjælpsbog.
Finn Janning skriver utrolig godt, finurligt og nærværende om det at leve og livsvalg. Jørgen Leths digtning er udgangspunktet, men det er ikke en læseguide til Leths forfatterskab, så meget som det er en dialog og et essay, der sætter Leth ind i en mere filosofisk kontekst end sædvanlige udlægninger af dennes forfatterskab. At leve er at turde se det i øjnene, at træffe valg og skabe i en proces mere end en plan fra A til B. Det handler om selve processen. Det handler i højere grad om det at se og at mærke efter med sig selv end at søge erfaringer udefra og at turde handle.
Jeg har ikke læst noget, der er direkte analogt med Jannings essay - referencerammerne til lignende tankegods finder han dog bl.a. hos Roberto Bolaño, Nietzsche og Kierkegaard.
Enormt velskrevet og spændende essay om det gode liv med udgangspunkt i Jørgen Leths digtning. Et forhåndskendskab til Leth er ikke nødvendigt, idet essayet i højere grad kommer til at handle om det filosofiske tankesæt bagved.