Prins Christian Frederik (Chr. VIII) var den mest begavede af oldenborgkongerne, og han fortjener et andet eftermæle end historiens som værende grå og svag. Overbevisende argumenterer forf. for dette. Chr. VIII var konge af Norge, statholder over Fyn og konge af Danmark (1839-1848). Fra en ung alder var han optaget af ytringsfrihed, human straffepleje og politiske rettigheder. I Norge fik han afgørende indflydelse på Eidsvoll-grundloven, og blev valgt til konge. Ved Kielerfreden tilfaldt Norge Sverige, og kongen flygtede til Danmark. I Europa var frihedsrevolutionerne i gang, og da han senere blev dansk konge, var forventningerne til ham store fra liberal side. Umiddelbart gav han ikke Danmark en fri forfatning, men under ham startede forarbejderne til Junigrundloven. I den yderst læsværdige bog tegnes et billede af et dybt engageret og vidende menneske, der ud over et grundigt engagement i landets administration og politik havde sine oaser: kunsten og kulturen. Billedet af kongen perspektiviseres ved hjælp af portrætter af Thorvaldsen, Ørsted, H.C. Andersen, J.C. Dahl osv. Den velillustrerede, journalistisk skrevne bogs synsvinkel er norsk.