Bøger / faglitteratur

Den gode elevsamtale : en coachende tilgang til mødet med unge


Beskrivelse


Bogen er opdateret i forhold til den nyeste lovgivning og rummer også kapitler om evalueringssamtalen, formativ feedback, klassesamtaler og klassekonflikter.
Målgruppen er primært undervisere og vejledere på de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, VUC og FGU, men vil også være oplagt for efterskolelærere og lærere i folkeskolens afgangsklasser. Bogen er endelig anvendelig for pædagogikum og på lærerstudiet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2018

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 7. sep. 2018

Elevsamtaler er blevet en væsentlig faktor ved uddannelse af unge og voksne. Denne bog guider sin læser gennem processen med at skabe gode og meningsfyldte elevsamtaler. Bogen har relevans for undervisere og vejledere fra udskolingen og opefter.

Bogen er en udvidet og opdateret version af bogen af samme titel Den gode elevsamtale fra 2013. Ændringerne er sket på baggrund af udviklingen indenfor undervisning på ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, hvilket har resulteret i fire nye kapitler samt en grundig revidering og opdatering af resten af bogen.

Ligesom den første udgivelse, er denne bog en fremragende og vedkommende udgivelse for vejledere og undervisere af unge og voksne. En meget positiv og inspirerende bog, som giver læseren gode værktøjer til at skabe gode elevsamtaler, som hjælper den studerende videre i sin uddannelsesproces.

Vil man fordybe sig yderligere i emnet, kan man supplere med titler som VækstmodellenSynlig læring i gymnasiet og på HF (Kulturskabende dialoger) og Synlig læring i gymnasiet og på HFVil man fordybe sig yderligere i emnet, kan man supplere med titler som Vækstmodellen (Kulturskabende dialoger) og .


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2013

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 14. juni 2013

Denne bog henvender sig til alle, der fører samtaler med elever. Især til undervisere og vejledere på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, men også til lærere i folkeskolens ældste klasser. Derudover vil bogen også være velegnet i forbindelse med pædagogisk uddannelse af kommende undervisere.

Bogen giver coachende værktøjer og metoder til gode elevsamtaler. Værktøjerne giver god inspiration til undervisere, som ønsker at udvikle sine elevsamtaler i positiv retning. Bogen er skrevet i et letlæst sprog med mange praktiske eksempler, som illustrerer teorierne godt. Det er en virkelig god bog, som undervisere kan have stor glæde af at fordybe sig i.

Der findes megen litteratur om coaching generelt, men ikke så megen litteratur om den coachende vejledning af unge i studiesammenhænge. Titlen Vækstmodellen : vejen til den gode samtale, 2009 kan anbefales som supplerende læsning til denne udgivelse.

Fremragende og vedkommende udgivelse for vejledere og undervisere af unge og voksne. Bogen giver godt indblik i vejledningens univers og redskaber til den coachende samtale. Bogen er et godt værktøj at have i den pædagogiske værktøjskasse.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 7. okt. 2013

af

af

Keld Andersen

d. 7. okt. 2013