Hovedpersonen i denne roman er Ingeborg, en feteret skuespiller, som under et ophold i Danmark genoplever sin ungdom, især elevtiden på teaterskolen. Erindringen afdækker et miljø, hvor man hele tiden er fokuseret på sig selv og sin egen præstation. For flere af eleverne betyder det sammenbrud og angst, men også forelskelse i livet, i hinanden og i faget. Ingeborg er en følsom pige, der kæmper for at blive voksen og skabe sin egen identitet. Derfor lægger hun afstand til sin familie, som hun er tæt knyttet til. Hendes mor er alvorligt syg, og Ingeborg er tæt på at afvise sit eget liv i sin angst for døden. Skildringen af den modsætningsfyldte pige er noget af det allerbedste ved bogen, men den har mange andre kvaliteter: Persontegningen er god, og romanen giver et godt billede af slutningen af 70'erne med tidens eksperimenter i uddannelse og livsstil. Samtidig afspejler teatermiljøet vor tids måde at leve på. Sproget er flydende, mundret og sanseligt, så man fortsætter med at danne billeder, hvor teksten holder op. Astrid Saalbach (f. 1955) er skuespiller og dramatiker. Ud over dramatik har hun skrevet noveller samt romanerne Den glemte skov (1988) og Fjendens land (1994).