Bøger / skønlitteratur / roman

Den lille død


Beskrivelse


I London i 1955 findes ligene af et ældre søskendepar Georgina og Demund og deres husbestyrerinde Ada. Historien bag dødsfaldene rækker 60 år bagud og fortælles i flashback af de tre implicerede.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2001

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 3. sep. 2001

Det er en grum historie om tre menneskers skæbne, der er betinget af tilfældigheder. I centrum står Georgina, en egoistisk og selvoptaget pige/kvinde, der manipulerer alt og alle. Hun vokser op på et landsted med masser af tjenestefolk, sammen med sine brødre og far. En dag bliver den yngste af hendes brødre fundet død, slået i hovedet med en sten, det forfølger dem resten i livet. Familien går i opløsning, alt forfalder om ørene på dem. Ca. 50 år senere bliver ligene af tre ældre mennesker fundet i et hus i London, et af ofrene er Georgina, de andre er hendes ældste bror og deres fælles husholderske. Romanen spænder over de ca. 50 år og fortælles i flashback af de to søskende Edmund og Georgina og deres husholderske Ada. Det har været liv fyldt med uforløste følelser, fortielser og fortrængninger, skyld og selvbedrag, i centrum af det hele Georgina, der hele livet havde et incestuøst forhold til broderen. Det er velskrevet roman, der har det hele, gode person og miljøbeskrivelser, også af bipersonerne, forf. verden er ikke bare sort/hvid, den er yderst sammensat. De tre forskellige fortællevinkler nuancerer, og er med til at fastholde læseren, for hvilken model af verden er "rigtig"?. Den lille død er forfatterens debutroman.