Litteraturhistorikeren FSL, Modernismen i dansk litteratur, 1967 m.fl., vender sig her mod Frank Jæger (1926-77). Lyrikeren FJ debuterede i 1948 og blev med sin grundlæggende forankring i kredsen af 50'ernes hereticanere indledningsvis anskuet som en noget nær gudbenådet skikkelse på det lyriske parnas. Siden fulgte, under modernismens banner, trange tider såvel kunstnerisk som privat. Efter et indledende biografisk afsnit, hvor den unge FJ også placeres i samtiden, følger en minutiøs gennemgang af lyrikken fra debuten Dydige digte, 1948, til og med Idylia, 1967, en ganske bittersød, velanbragt titel. Forf. bekender sig til nykritikken der som bekendt tager afsæt i teksten og kun i denne. FSL føler sig dog ikke mere bundet, end at han undervejs igen og igen øser af sin store viden om anden såvel inden- som udenlandsk lyrik, hvorved FJs tekster til stadighed analyseres og anskues i en fagligt solidt funderet og helstøbt kontekst. FSL anskuer i øvrigt også FJs liv og virke i en række "livskredse", jfr. titlen. Sprogligt veloplagt og med et ligeså oplagt kvalitativt bud til alle der måtte beskæftige sig med "magien" i dette store "nyklassiske", lyriske forfatterskab. Et forfatterskab som også er analyseret i Lotte Thyrring Andersens Det grønne mørke, 1996.