Bøger / faglitteratur

Den rette hjælp - til voldsramte kvinder


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. feb. 2005

af

af

Lone Thaarup

d. 1. feb. 2005

En grundig og omfattende skildring af emnet vold mod kvinder i parforholdet. Forfatteren er født i 1953, er socialrådgiver med mange års erfaringer fra arbejde i krisecenter og er nu efter kandidateksamen også forsker. Den rette hjælp defineres som adækvat hjælp, altså en hjælp der er individuel og afspejler kvindens behov. Gennem interviews med 3 forskellige kvinder og deres sagsbehandlere gives der indblik i 3 karakteristiske forløb: den selvstændige kvinde, der selv formår at bryde ud - indvandrerkvinden der er gift med en voldelig mand fra hjemlandet - og den socialt svage kvinde, som først forlader manden, da forvaltning og arbejdsgiver intervenerer. De 3 historier bruges til at tydeliggøre behovet for individuel hjælp og støtte. Forfatteren har både teoretiske overvejelser med fx 4 diskurser som begrebet vold kan ses i og helt konkrete forslag til bedre sagsbehandling. Emnet er behandlet mange steder, fx. udgav Mette Groes Hustruvold : socialrådgiverens arbejdsmetoder i 2001, men den nye bog er mere omfattende og ajourført, bl.a. også med regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder fra 2002. En seriøs skildring af et problem, der ikke kun er individuelt men faktisk vedrører samfundet generelt.