Bøger / faglitteratur

Den Ryssiske Lov 1649


Beskrivelse


Tsar Aleksej Mikhajlovitj, af slægten Romanov, er nok bedst kendt som Peter den Stores far. Men han er også en af Ruslands betydeligste lovgivere. Hans store lovsamling med titlen Sobornoje ulozjenije blev udstedt i 1649. Det var den første russiske lovbog, der udkom på tryk, og den bevarede på mange områder sin gyldighed de næste to hundrede år. Den ryddede op i en uoverskuelig håndskreven lovgivning og skabte større klarhed om gældende ret. Den regulerede nye områder, der før var underlagt sædvaneret, og dens strafferetlige bestemmelser, med flittig brug af pisk, bidrog til at tegne omverdenens ruslandsbillede. Men først og fremmest fastlagde loven det russiske samfunds grundstruktur i en form med stærkt begrænset social mobilitet og med selvherskerdømme og livegenskab, der kom til at vare længere end i det øvrige Europa. Loven udgives her for første gang på dansk i en oversættelse fra 1721 ved Holbergs samtidige Rasmus Æreboe under titlen Den Ryssiske Lov. Æreboe havde lært sig russisk under sit arbejde som sekretær og tolk for den danske envoyé extraordinaire til Peter den Store i årene 1709-1711, og han blev den første store formidler af viden om Rusland i Danmark. Æreboes pionerarbejde er forsynet med noter og registre ved mag.art. Lars P.Poulsen-Hansen, der også gennemgår oversættelsens skæbne i samtiden og belyser lovens plads i russisk retshistorie.

Anmeldelser (6)


Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger

Bd. 53 (2014)

af

af

John Lind

Bd. 53 (2014)


Historisk tidsskrift

Bd. 115, h. 1 (2015)

af

af

Hans Bagger

Bd. 115, h. 1 (2015)


Danske studier

Bd. 108 = rk. 10, bd. 2 (2013)

af

af

Jens Kr. Andersen

Bd. 108 = rk. 10, bd. 2 (2013)


Jyllands-posten

d. 18. juli 2013

af

af

Bent Jensen

d. 18. juli 2013


Weekendavisen

d. 15. feb. 2013

af

af

Ulrik Langen

d. 15. feb. 2013


Kristeligt dagblad

d. 1. mar. 2013

af

af

Claus Mechlenborg

d. 1. mar. 2013