Danmark-ekspeditionen havde til formål at opmåle den sidste ukendte kyststrækning i Grønland og iøvrigt udføre en række videnskabelige undersøgelser. Det lykkedes, men under en slæderejse omkom ekspeditionens initiativtager og leder Mylius-Erichsen sammen med Høeg Hagen og Jørgen Brønlund. Deres skæbne har givet anledning til mange spekulationer, senere ekspeditioner - den sidste beretning fra Mylius-Erichsens hånd blev således først fundet i 1988, og der er skrevet flere bøger om de tre's skæbne. I 1909 (genudgivet 1987) udgav Achton Friis en fornem populariset beretning om hele Danmark-ekspeditionen. Men nu 90 år senere er det godt at få en ny, samlet beskrivelse og vurdering. Ole Ventegodt er sømand og historiker og har haft gode forudsætninger for at sætte sig ind i stoffet. Han beskriver grundigt, men også levende, ekspeditionens forløb, forholdet mellem ekspeditionsdeltagerne og deres videre skæbne. En spændende, velskrevet og gedigen bog pænt sat op og illustreret med fotos fra ekspeditionen.