Bibliotekernes vurdering
d. 18. dec. 2018
af
af
Birger Hoff (skole)
d. 18. dec. 2018
Fjerde udgivelse med kretenser pigen Nofret viser Sussi Bech i fornemmeste stil, en stil hvor fortælling og tegninger er fuld på højde med det bedste fra det store udland inden for genren.Hergé-arven i stregen er tydelig og alligevel meget personlig. Det er enkle og meget udtryksfulde streger, med en meget pertentlig miljøtegning. Farvelægningen er meget kraftfuld og følgerhandlingen på fornem vis. Selve historien er fortalt med fantasi og indlevelse. Med en kunstners frihed fortæller hun sin egen historie med rod i historiske kendsgerninger. Hovedpersonen Nofret erpå en gang både tiltrækkende og irriterende, socialt engageret, men viger alligevel ikke tilbage for at planlægge og udføre intriger. Kort sagt et menneske på godt og ondt og en af de mestspændende piger i nyere tegneserier. Nofret vender denne gang hjem til sin fødeø Kreta sammen med kæresten Nedjem. Som ældste datter må hun nødtvungent overtage regeringsmagten efter moderen, somMinos. Her blander Sussi Bech dehistoriske kendsgerninger på fornem vis, således at Nofret bliver den sidste Minos på Kreta. Samtidig mister hun Nedjem og efterlades igen på sidste billede'i enbåd på havet, hun er midlertidig bedrøvet, men læserne, fra omkring 12 år og opefter, er sikre på, hun nok skal klare sig og venter spændt på næste album fra en af de bedste serieskabere herhjemme.