Bøger / faglitteratur / bibliografier

Den skinbarlige virkelighed : vidensproduktion i samfundsvidenskaberne


Beskrivelse


DEN SKINBARLIGE VIRKELIGHED er en af de mest benyttede bøger om metode i samfundsvidenskaberne. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog, rummer masser af relevante eksempler og er meget velegnet til opgaveskrivning og projektarbejde. Bogen giver en grundlæggende indføring i de samfundsvidenskabelige metoder, vi kan bruge, når vi ønsker at studere virkeligheden, som den kommer til udtryk i samfund, organisationer og virksomheder, hos grupper og individer. Der er lagt vægt på metoder, der bygger på indsamling, tolkning og analyse af kvalitative og kvantitative empiriske data. Indholdet dækker alle faser i en undersøgelsesproces fra projektets idéfase til rapportering og formidling af undersøgelsesresultaterne. DEN SKINBARLIGE VIRKELIGHED er især til studerende, der beskæftiger sig med undersøgelsesprojekter indenfor samfundsvidenskaberne, erhvervsøkonomi, administration og beslægtede områder. Denne 6. udgave er blevet opdateret med flere og mere dybdegående eksempler, bedre læsbarhed og opdaterede henvisninger til digitale redskaber, ligesom de juridiske afsnit er ajourført i forhold til ny lovgivning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2005

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 25. aug. 2005

3. udgave af lære- og opslagsbog i metode for studerende ved samfundsvidenskaberne. Bogen gennemgår faser i undersøgelsesprojekter: et generelt afsnit med bl.a. begrebsafklaring, faser i undersøgelsesprocessen, skriveprocessen/rapportskrivning og de retslige rammer. Dvs. emner som problemformulering, spørgeskemaundersøgelser, interviewteknik, statistisk datahåndtering, kontakt til organisationer og virksomheder, skriveprocessen mm. Både for kvantitative og kvalitative analyser. Teksten er i høj grad bundet op på eksemplificeringer og cases til at illustrere og anskueliggøre det mere teoretiske stof. Det er især disse som er ændret i forhold til 2. udgaven (2003). Derudover er der mindre ombrydning af afsnit, små tilføjelser samt opdateringer omkring internet. Bogen er ved du-form direkte henvendt til studerende og ydermere gjort overskuelig for målgruppen med punktopstillinger, underoverskrifter og diagrammer. Den veksler fra mere teoretiske gennemgange til bombardementer af råd og gør sådan og sådan. Forfatteren er direktør for Learning Lab ved Copenhagen Business School. Han har skrevet en håndfuld bøger gennem ca. 25 år om beslægtede emner, senest Guide til problemformulering i projektarbejder inden for samfundsvidenskaberne. Nogenlunde samme indhold og målgruppe, men mindre omfang har Rasmussen og Østergårds Samfundsvidenskabelige metoder, 2002.