Toni Liversage udgav i 1972 bogen Kvinden og historien, der beskriver kvinders stilling i forhistorien, hvad angår social placering, arbejdsdeling m.v. Denne gang beskæftiger hun sig medforhistorien fra en anden synsvinkel, med udgangspunkt i de mange kvindefigurer, der findes rundt omkring på museer i Europa og Tyrkiet. 90% af de figurer af mennesker, man har fundet fraforhistorisk tid, forestiller kvinder. Kvinder har altså haft en central placering i sammenhæng med en anden vægtning af værdier end i de senere patriarkater. Og dette tolker Toni Liversage, idethun lader figurerne og teorierne afløse hinanden kronologisk og geografisk over Anatolien, Balkan, Malta, Kreta og Cypern, med et fornemt billedmateriale og en levende og spændende tekst, der .lader læseren være med i overvejelserne. For der er selvsagt ikke eentydige svar på et så stort og mangfoldigt materiale. Det er populær videnskab, turister til de kendte rejsemål kan godt læsemed, men navnlig for denkvindehistorisk interesserede er der viden og inspiration at hente. Litteraturliste til fortrinsvis fremmedsproget litteratur samt navne- og stednavneregister.