Bøger / skønlitteratur til børn / myter

Den store nordiske elefantbog


Beskrivelse


Gennem eventyr, gåder, myter og mange kloge udsagn fortælles der humoristisk og underfundigt næsten alt om det store underlige dyr, elefanten.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2002

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 12. aug. 2002

Med udgangspunkt i en mammuttand, som angiveligt skulle befinde sig på Søfartsmuseet i Marstal, giver TW i Den Store Nordiske Elefantbog på sin underfundige, fabulerende, let anarkistiske facon, en indtagende beskrivelse af zoologien og mytologien om elefantens liv og levned. Skrøner, fantasi, historie og videnskab blandes i en æstetisk smuk form, illustreret med pragtfulde farvetegninger af TW og flere andre, der i relation til elefanter kommer omkring nisser, plysbjørne, mus, Hannibal, hinduistisk religion foruden fabuleringer over føromtalte tand, gåder og elefantens følelsesliv. Alt sammen giver det forfatteren og illustratoren anledning til at fundere over tilværelsen i en større sammenhæng, oftest henvendt til de yngste og mellemste børn i skolealderen, altid med stor respekt for emne og læser. Som det er tilfældet i TWś øvrige store produktion dækker den anarkistisk-underfundige form over essentielle spørgsmål om mål og mening i tilværelsen og - det må man ikke glemme - bare løsrevne gode historier. Især velegnet til oplæsning og alternativ indgang til emnet i 2.-5. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2002

af

af

Tove Delica

d. 12. aug. 2002

Alt, hvad der er værd at vide, står skrevet i elefanternes bog. Men den er væk og derfor har Thomas Winding skrevet en ny. Hans dybe fascination af elefanter får i hans kringlede hjerne mangfoldige udtryk i en finurlig blanding af fakta, religiøse myter, digt, gåder og eventyr. Elefanter har nok levet både før og efter mennneskets og jordens skabelse. En mammuttand i Marstal sætter gang i spekulationer om elefantdyr i Norden i fortiden, og sikkert også i fremtiden, hvor de nok vil blive lige så almindelige som gråspurve. Det er rigtig Thomas Winding-bog, hvilket vil sige, at den er filosofisk, humoristisk, overraskende, vrøvlende - og svær at placere. Den skal nok læses roligt op i små bidder for tænksomme børn fra 5 år, som dog ikke vil forstå det hele. Det kan den voksne heller ikke, men man fascineres og mores alligevel. Bogen er illustreret af forfatterens egne tegninger, historiske miniaturemalerier og pragtfulde små billeder af Peter Hentze. Efter endt læsning er man forvirret på et højere plan - men så er der hjælp at hente på good god snabel a.just better dot. com.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 8 (2003)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 120, nr. 8 (2003)


Information

d. 17. okt. 2002

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 17. okt. 2002


Berlingske tidende

d. 21. sep. 2002

af

af

Kari Sønsthagen

d. 21. sep. 2002


Weekendavisen

d. 27. sep. 2002

af

af

Damian Arguimbau

d. 27. sep. 2002