Den store skala : digte og fantasier

Herlige digte om alder, erindring og alt andet mellem livet og døden. For alle, som holder af god poesi.

Som det fremgår af titeldigtet, handler det om intet og alt og relationen derimellem: "60 år er ingen ting / på den store skala // Ingen ting er derfor ikke / for alvor værd at forholde sig til". Centralt står et jeg, der fra en villa på Sjælland taler om fantasier og erindringer fra barndommen - og erindrede barndomsfantasier - imens det mindste og det største sniger sig ind i jegets virkelighed, som her, hvor det er døden, der mikser sig ind i kompostbunken i haven: "Jeg er tilsyneladende blevet så gammel og kikset / at selv en rotte i kompostbunken / eksploderer i pludselige og slimede erindringsforskydninger / før en ellers harmløs søndagsfrokost.".

Man forføres af sproget, men de mange tematiske forskydninger (slægt, tid, døden osv.) kan føre til lettere læse-svimmelhed. Tit er der en kynisk og latterfremkaldende humor, som fx her, hvor jeget skyder en due, der klatter på ovenlysvinduet, imens det hele kobles sammen med døden og den kinesiske digter, Bei Dao: "Læser Bei Dao / Kaffen er knusende kold / Mange slags sprog flyver rundt i verden / og støder sammen: / Besked fra hospital / Dao og due / Knude og pludselig lys fra oven.".

Flere digter om alder, fx (for at nævne to mænd) Jørgen Leth og Klaus Høeck, der begge skriver vildt, men også mere sikkert end Haarder.

Læs hele vurderingen