Sølvpapir

Søren Kristoffersens digte tager udgangspunkt i coronatidens restriktioner både individuelt og samfundsmæssigt, og hvad den har betydet for menneskets måde at agere på. For interesserede i ny dansk lyrik, der sætter ord på en kollektiv menneskelig frustration.

SK intonerer i indledningsdigtet, hvad der optager ham : "(..)alt er serveret /hvis du folder dig en ske/alternativ suppe/det sundeste valg/vitaminer, mineraler/skrællede/konspirationer/tag din udflugt på hovedet/gå så ned ad gaden/sæt den som du vil/sølvpapirshat//". Det jordnære indfoldes i og overvældes af det, man kun kan iagttage omkring sig, og som jeg'et ikke har magt over, men er en af del af. Andre steder er det dog ikke kun frustrationen, der råder: "Åbn øjnene/kom ud af dig selv/vi står herude/der er også plads/til dig". SK signalerer troen på individet, som samlende kraft i stort og småt.

"Sølvpapir" er ikke nogen politisk digtsamling, selvom SK har holdninger til den globale virus' indvirkning. Det er idealistisk poesi fyldt med digte, der også taler hverdagens sprog. Digtene er eksistentielle, skrevet med en snert af desperation, men med det sigte at sætte håbet højt. Der spores et ideal om en "revolutionær romantik" i digtene, og SK viser en tro på, at ordets kraft kan påvirke ting og omverdenen.

PB Shelley citeres som indgang til digtene. I nutiden lægger digtene sig op ad fx Standby : digte om emnet.

Læs hele vurderingen