Professionel pianist debuterer her med sin første digtsamling, der indeholder 24 præludier (forspil). Titlen selv giver mig associationer til religion, og stemningen i digtene synes at være præget af "nye begyndelser", vækkelser, forspil til noget man måske ikke ved hvad er, men som man alligevel vælger til og tør være åben overfor. Måske det at blive rigtig voksen, at åbne sig mod en ny moden fase i livet, som når hun skriver "Mit grantræ leget voksent i dag, den har mistet sin uskyld..." Eller det at søge det åndelige og Gud, hvor et digt lyder: "Det er godt at være alene med Vorherre, mine mange bønner har fred til at blive hørt". Der er også livsglæde, viljen til at ville livet og taknemmeligt tage imod det, når hun skriver: "Jeg lægger mig i det høje græs, med solen i ansigtet, jorden er våd, græsset er højt, men jeg havde lyst til det". Fin lille digtsamling, traditionel, tilgængelig og tankevækkende uden de store sproglige eller formmæssige eksperimenter.