Bøger / skønlitteratur / roman

Den tredje mand


Beskrivelse


Forfatteren Rollo Martin tager til eftertidskrigens Wien for at arbejde med sin gamle ven Harry Lime. Men Lime er netop blevet dræbt ved en bilulykke, og mens Martin forsøger at forsvare Limes blakkede eftermæle, opdager han ting, der sår tvivl om hans død. Var det mord?

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. feb. 2011

af

af

Lene Kristiansen

d. 4. feb. 2011

Endnu en Greene klassiker, der ikke har mistet terræn de sidste 60 år men stadig holder skansen, og både er et gen"syn" værd og et fint tilbud til tilhængere af noir-genren.

Ifølge Greene selv er Den tredje mand ikke skrevet for at blive læst, kun for at blive set, og med Orson Wells på forsiden af bogen er filmen næsten med. Afgørende forskelle er der heller ikke på de to medier, selvom nogle nationaliteter/navne er ændret i filmen, og fortællingen i bogen er lagt i munden på politimanden oberst Calloway. Begge er en stramt komponeret historie om venskab, svigt, kærlighed og menneskelig ondskab. Historien udspilles i dystre kulisser i Wien, hvor efterkrigstidens desperation er en væsentlig del af handlingen. Knaldromanforfatteren Rollo Martin kommer til Wien for at besøge sin gamle ven Harry Lime blot for at finde ud af, at Harry er blevet dræbt ved en bilulykke. Oplysningen om, at Harry skulle være forbryder og sortbørshaj kombineret med for mange usandsynligheder ved hans død, sætter Rollo på sporet af en anden og langt værre forbrydelse og en næsten ubærlig erkendelse. En intens læseoplevelse hvor fortællingen er skåret ind til benet, hvor personer og sidehandlinger lever i læserens fantasi og ikke er pindet ud til mindste detalje. Nogle nye(re) forfattere kunne lære noget.

Oversættelsen er stadig Dagny Sandvads. Den tidligere udgave kom i 1991.

Dejligt at få disse store klassikere på banen igen, og Greenes bøger kan stadig anbefales varmt.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 18. dec. 2018

Den tredie mand, Graham Greene's stramt komponerede thriller fra 1950, nu forlængst en klassiker, også udødeliggjort på lærred takket være Carol Reed's instruktion, Anton Karas inciterendezitherspil og Orson Welles' tolkning af figuren Harry Lime. I dette genoptryk kort tid efter Greene's død stilles læseren atter overfor kendte temaer fra forfatterskabet: det 'gode' og det 'onde',skyld og soning. Elementer, der træder frem hos forf. både i de 'alvorlige' bøger og i de af ham anskuede 'entertainments' .Den tredie mand rummer vel noget fra begge lejre med dens til tiderspektakulære skildring af forfatteren Rollo Martins vedholdende forsøg på at udforske omstændighederne omkring Harry Limes pludselige død. En thriller, hvor kynikeren Lime stilles overformoralisten Martins, der tilsidst må gøre op med sit idealbillede af vennen. Udover denne personpsykologi kan der så tillige lægges en overbevisende miljøskildring, der eminent afdækker det kolde,forkrampede efterkrigshærgede Wien,hvor kontrolmagter, rationering, sortbørs, falske papirer m.v. var en del af hverdagen. En thriller, der bærer sine 40 år flot, og som man i grunden gerne villehave tilgode. Bibliotekerne er iøvrigt bekendt med dette store forfatterskabs anvendelsesmuligheder.


litteratursiden.dk

d. 14. mar. 2011

af

af

Zenia Johnsen

d. 14. mar. 2011

Underholdende krimi-noir klassiker om venskab, politik, sortbørshandel og skurke. Forfatteren Rollo Martins rejser til Wien i begyndelsen af Den kolde krig. Normalt ernærer Martins sig af at skrive le...


Weekendavisen

d. 8. apr. 2011

af

af

Lars Bonnevie

d. 8. apr. 2011


Politiken

d. 23. dec. 1991

af

af

Harald Mogensen

d. 23. dec. 1991