Intet kan få den triste alligator til at grine, men så møder den fluen. Sjov billedbog om et uventet venskab. Fra 3 år.
Billedbog om den triste alligator ved flodbredden, der en dag bliver forstyrret af en irriterende flue. Fluen prøver at få alligatoren til at grine, men den bliver i stedet rasende og fortæller fluen, at den ingen venner har, fordi den skræmmer alle dyr væk. Det viser sig, at fluen heller ikke har nogen venner, da alle synes, den er irriterende og vil vifte den bort. De bliver enige om at skræmme og irritere de andre dyr så meget, at dyrene for fremtiden ikke tør undgå dem. Men bedst som de gør sig klar til at fuldføre deres plan, får fluen alligatoren til at grine, og fluen finder ud af, at den elsker at sidde i alligatorens armhule, da det føles som et kram. Pludselig har de to venner ikke længere travlt med at finde de andre dyr.
Skøn fortælling om venskab, når man mindst venter det. Bogen har sjove forfriskende dialoger, og illustrationerne er fulde af humor, energi og bevægelse, som driver historien fremad i afvekslende tempo. Hverken forfatter eller illustrator er særlig kendte herhjemme - man kan håbe, det ændrer sig.
Andre billedbøger om umage venskaber mellem dyr er fx Løven og fuglenRigtig gode venner og Rigtig gode venner, der begge udmærker sig ved deres følsomme skildring af venskabetAndre billedbøger om umage venskaber mellem dyr er fx Løven og fuglen og , der begge udmærker sig ved deres følsomme skildring af venskabet.