Den unge Werthers lidelser

"En forfatter ødelægger sin bog, hvis han ændrer den i 2. udgave, også selvom den poetisk er blevet bedre" udtaler Werther i en af sine optegnelser". - Måske giver dette forklaringen på denne ny udgaves fremkomst. I modsætning til de tidligere danske udgaver bygger Alex Graffs meget teksttro, men ikke alt for inspirerende oversættelse nemlig på den tyske originalversion fra 1774. Den kan kunstnerisk ikke stå sig ved en sammenligning med Frank Jægers ret frie, men indforståede, strengt disciplinerede og mundrette oversættelse til "Nyt Dansk Litteraturselskab" (Hernov, 1972), som bygger på Goethes reviderede Werther-udgave fra 1787. - Læst umiddelbart og i ét stræk er der dog en egen kraft over "ny"udgaven (førsteudgaven). Werther opleves her i højere grad indefra og forekommer mindre patologisk. Trods de manglende nuancer i forhold til andenudgaven (eller er det på grund af .. ?) virker denne førsteudgave derfor mere overbevisende som en tidløs "Sturm und Drang" - generation"bibel". Desværre virker Ebbe Sadolins talrige illustrationer til nyudgaven pastelagtigt blege og ligegyldige, mens Palle Pios teninger til NDL-udgaven nok var få, men dystre og meget slagkraftige. Nyudgavens sats er lidt mindre end NDL-udgaven, men let læselig, den er forsynet med efterskrift ved Alex Garff og en Klopstockode i dennes oversættelse. Et naturligt suppl. til NDL-udg. og Dansklærerforeningens udgave (1974) ved Per Øhrgaard.

Læs hele vurderingen

1999 var 250-året for Goethes fødsel og festen forsætter lidt endnu med et af Goethes kendteste (og mest patetiske) værker som jo næsten har været obligatorisk læsning fra før Lektor Blomme. Det skyldes vel en øget klassikerbevidsthed fra lærernes side at de stakkels elever nu skal "plages" igen. Bogen er i en lidt kedelig paperbackudgave, men trods alt i Frank Jægers oversættelse og indeholder vanen tro, for forlagets udgivelser, en kort introduktion. Den er skrevet af Sten Rasmussen og er, næsten selvsagt, skrevet med henblik på førstegangslæsere. Her skitseres nogle af de læsninger eller tolkninger man kan gøre sig. Bl.a. refereres P.L. Møllers kendte ord om "at samfundet har altid uret", at Werthers historie kan læses som en protest mod samfundets indretning. Her er måske noget de unge kan identificere sig med i dag. Goethes værk er fra 1774 og udkom først herhjemme i 1820, efter mange års modstand fra teologisk fakultet. Det skyldtes først og fremmest at romanen sluttede med et selvmord og ikke så meget kærlighedshistorien. Det var følelsernes sejr over fornuften og samtidig et slags opgør mod oplysningstidens, borgerskabets og kirkens konventioner og rationalitet. Har man første-udgaven af Jægers oversættelse fra 1972, fra Hernovs forlag skal man stadig passe godt på den.

Læs hele vurderingen

Den unge Werther taber både sit hjerte og sin sunde fornuft, da han forelsker sig i kvinden Lotte. En evigt ung klassiker om voldsomme lidenskaber og deres overtag. mennesket er menneske, og den smu...

Læs anmeldelse