Bøger / skønlitteratur til børn

Den usynlige fjende


Beskrivelse


Tegneserie. Privatdetektiven Buddy Bert forsøger med hjælp fra sin veninde og et par læger at finde en vaccine mod et nyopdukket, særdeles smitsomt virus. Løsningen skal findes i Afrikas regnskov.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2000

af

af

Steffen Kronborg

d. 29. maj 2000

Albumtitlens "usynlige fjende" er et særdeles smitsomt, dødeligt virus, som spreder sig hastigt i den fiktive by, hvor historiens hovedperson, Buddy Bert, arbejder som privatdetektiv for Organisationen. Med hjælp fra sin veninde og et par læger forsøger Buddy Bert at finde en vaccine mod den farlige sygdom, hvilket bl.a. indebærer en rejse til Afrikas regnskov. I kulissen forsøger mediemagnaten Fritz von Clemmensen at forpurre Buddy Berts planer. Intrigen afvikles ganske forudsigeligt uden indlagte overraskelser, og persongalleriet består udelukkende af klichéagtige figurer. Fortællingen savner i udstrakt grad nuancer, og det samme gælder Peter Degerbøls billedside. De hårdtoptrukne konturlinjer med en kraftig stregføring tillader ikke meget liv i de sort-hvide billeder, som har svært ved at leve op til det gennemgående langt højere kvalitetsniveau på dagens tegneseriemarked. Peter Degerbøl har tidligere fået udgivet et par mindre tegneseriearbejder i fanzine-regi, og Den usynlige fjende bør da også retteligt vurderes i dette perspektiv. Medvirkende til udgivelsens manglende professionelle præg er tekstens mængder af slemme stavefejl (epedimi, advodkader, osv. osv.). Et velment, men ikke særlig vellykket forsøg på at lave en regulær spændingstegneserie for store børn og unge.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2000

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 29. maj 2000

Dette er 1. bind af en ny serie af en næsten-debutant, som tidligere i tegneseriesamlingen med serietitlen Gale streger ; 10 og titlen Affæren ved Coulters kløft (98/30) har bidraget med to historier. Det drejer sig om en agenttegneserie med antihelten Buddy Bert, der ud over at være agent for Organisationen er privatdetektiv, der minder om Mike Hammer. En mystisk virus er undsluppet regnskovens dybder og spreder sig med foruroligende hast i den vestlige verden. For mediekongen von Clemmensen er der store økonomiske interesser på spil i først at finde vaccinen og bringe nyheden. Buddy Bert løser trods mange uheld opgaven, og retfærdigheden sker fyldest – mediekongen ruineres. De karikerede s/h-tegninger, der minder lidt om Crumbs figurer, fortæller en udmærket historie i den traditionelt opbyggede tegneserie med 6-8 illustrationer pr. side. Teksten er håndtegnet. Hæftet vil kunne selvlæses fra 6. klasse, og vil være udmærket ved gennemgang af genren i dansk eller som en del af materialet i emnet detektiver.


Information

d. 17. nov. 2000

af

af

Paw Mathiasen

d. 17. nov. 2000


Strip!

Nr. 11 (2000)

af

af

Michael G. Madsen

Nr. 11 (2000)



Informationer og udgaver