Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

Dengang i Vietnam : vietnamesiske forældre og bedsteforældre fortæller
Viẹt Nam thuỏ ây (flere sprog)


Beskrivelse


Dansk-vietnamesiske forældre og bedsteforældre fortæller om deres barndom i Vietnam.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2003

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 4. aug. 2003

25 vietnamesiske forældre og bedsteforældre, bosat i Nordjylland, fortæller små episoder fra deres barndom og ungdom i Vietnam. Det er der kommet en spændende og dejlig lille bog ud af. Bogen var oprindelig tiltænkt modersmålsundervisningen i vietnamesisk, men den har i høj grad også andre anvendelsesmuligheder såsom fritidslæsning, opgaveskrivning og inspiration til videreformidling af egne barndomserindringer. Bogen kan børn fra 10 år selv læse, og teksterne henvender sig til alle aldre. Teksten er delt i to spalter, hvor den venstre er på dansk og den højre på vietnamesisk. Små blyantstegninger og fotografier af frugter og madvarer fra Vietnam er sat lidt spredt på opslagene. Desuden er gengivet et par sange med noder, men de er ikke oversat til dansk. Bagerst er opslag med kort over Vietnam og faktuelle oplysninger, og der er sammenligninger mellem Danmark og Vietnam. Desuden er der forslag til samtaleemner fra hver enkel beretning samt henvisninger til andre materialer og web adresser. På bibliotekerne har vi flere titler til undervisning og fritidslæsning omhandlende Vietnam for samme målgruppe, men denne giver en meget varm og personlig beskrivelse af barndomsminder i Vietnam trods krig og utryghed i landet.